Kort om Fristedet

Fristedet er en selvejende institution, der drives med økonomisk støtte fra Viborg kommune, støtteforeningen til Fristedet og med evt. sponsorstøtte fra andre velgørenhedsorganisationer og virksomheder.

Fristedet er et sted, hvor du ikke som bruger skal visiteres for at komme – du kan komme direkte ind fra gaden. Vi har dog en medlemsordning, hvor du betaler kr. 75,- for et helt års medlemsskab.

Medlemsskabet giver dig adgang til at deltage i de forskellige brugerforeslåede aktiviteter.

Fristedet er et stof – og alkoholfrit miljø.

Fristedet har en meget velfungerende café, som altid sørger for kaffe og the på kanderne. Kaffe og the koster 15,- pr. dag, uanset hvor mange kopper du drikker. Der er altid dejligt velsmagende mad på menuen. Både kolde, lune og varme retter, til billige priser lavet af de ansatte. Hver aften er der selvbetalt fællesspisning. Frivillige og brugere som har lyst og overskud, er meget velkommen til at hjælpe til.